mandag den 29. april 2024

Musik, lyd, billeder, tekster og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Alle rettigheder til indholdet forbeholdes, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.”

Så er festen forbi i førende pladebutikker:

iMusic.dk

BEAT Enghave Plads 13 København V.

Route 66 Fælledvej 3 København N.

Route 66 Fredensgade 31 Århus C.

Candy Records Vestergade 5 Køge

mandag den 8. april 2024

Pressefoto Per Kristensen Band

Per Kristensen Band, pressefoto af Andreas Johnsen
Per Kristensen Band (117 x 60 CMYK 300 dpi 11 MB)
Foto: Andreas Johnsen.

 
Per Kristensen Band med Nanna Lüders. Foto Oliver Sperling.

Pressemeddelelse

Så er festen forbi … igen


Per Kristensen Band genudgiver meget omtalt og for længst udgået kultalbum fra 1995


30 år er gået, siden Per Kristensen Band gav deres debutkoncert, og det markeres med en kærkommen genudgivelse af bandets første og eneste album, Så er festen forbi, fra 1995. Eller rettere ni af sangene derfra og endda på vinyl for første gang.


Dengang de fire gæve musikere – Per Kristensen, Aske Jacoby, Morten Lindberg alias Master Fatman og Martin Kongstad – i midten af 1990’erne indtog den hyggelige Café Bankeråt i Nansensgade i København, blev det starten på et lille eventyr, som allerede året efter resulterede i et Grammy-nomineret album. For næppe var koncerten slut, før rygtet om den på mange måder specielle debutoptræden løb som en steppebrand i hovedstaden: Var der stadig sangskrivere, som havde noget på hjerte, og som så verden fra den lille mands perspektiv?


Sange med titler som Langtidsledig, Skilsmissensangen og Henne på Fabrikken, var ikke hverdagskost. Selv om flere havde forsøgt at afskrive den socialrealistiske sangskrivning op igennem de på mange måder overfladiske 1980’ere og ind i de ironiske 1990’ere, havde Så er festen forbi sin berettigelse. Uagtet mange hørte Per Kristensen Band som et ironisk orkester, var sangene, trods deres humoristiske indslag, ramme alvor.


Og relevante er de stadig – på vej mod midten af 2020’erne – hvor uligheden i Danmark kun er blevet større, og hvor gabet mellem de få, der har meget, og de mange, der har intet eller kun lidt, er vokset. Flere end nogensinde før i moderne tid er fattige, mistrivselen trives som skimmel i nybygget spekulationsbyggeri, og lægerne udskriver diagnoser til de unge, som var det en olympisk disciplin.


Med andre ord er Per Kristensen Band evigt aktuel. Der er brug for deres sange. De gamle, der ikke har kunnet fås i alt for mange år, og Pers nye, der ligger lunt ude i fremtiden og venter.

Foreløbig gælder det lp’en Så er festen forbi, der udkommer fredag den 24. maj 2024 med følgende ni sange:


Side 1: Afsted afsted / Rocker Marlene / Kristiane / Langtidsledig

Side 2: Henne på fabrikken / Udlængsel / Skilsmissesangen / Rejsende i kærlighed / Hadsten


Per Kristensen Band bestod af Per Kristensen (guitar, sang), Aske Jacoby (guitar), Morten Lindberg (bas) og Martin Kongstad (trommer), og på lp’en medvirker endvidere Nanna Lüders (sang) og Dan Hemmer (orgel).


Albummet er produceret af Aske Jacoby og mastereret af Flemming Hansson, og udkommer i 140 g sort vinyl-LP i gatefoldcover med linernotes af Kresten Osgood, sangtekster samt live- og studiebilleder.


Horizon Records DK. HZ01LP.


SONY Music Entertainment (Denmark) A/S.

lørdag den 6. april 2024

fredag den 5. april 2024

Pressemeddelse

DU HAR MØDT EN ANDEN


Per Kristensen Band udgiver ny single til streaming og digital download.


Per Kristensen Band med Aske Jacoby, Morten Lindberg aka Master Fatman og Martin Kongstad, spillede deres sidste koncert på Mojo Blues Bar 12. december 2001. 58 koncerter landet år blev det til, så var det slut.

Udgivelsen af det Grammy-nominerede album “Så er festen forbi” i 1995 var kulmininationen, og med singlen “Sidder på Dyssen” på Helicopter Records “Nye Christiania Sange” i 2003 blev der sat et endeligt punktum.


Bortset fra nu, hvor Du har mødt en anden bliver udgivet.


Sangen blev indspillet i 2003 i Black Tornado Studiet og har ligget i arkivet siden da. I anledning af 30 året for deres debut på Cafe Bankeråt januar 1994 ser den hermed dagens lys. Sangen er skrevet af Morten Lindberg og produceret af Aske Jacoby.


Per Kristensen Band:

Per Kristensen vokal og guitar

Aske Jacoby guitar og kor

Morten Lindberg bas og kor

Martin Kongstad trommer og kor

Dan Hemmer hammondorgel

Anders Gaardmand tværfløjte.


Horizon Records DK

April 2024


Horizon Records DK. HZ01S.

lørdag den 23. marts 2024

Næste koncert

PER KRISTENSEN TRIO & DREAMSTRUCK


Dobbeltkoncert: Frederiksberg Country Club. Lørdag d. 13. april kl. 20. Entré kr. 50.

Per Kristensen Trio m. Maria Køhnke og Kresten Osgood

Dreamstruck m. Jonas Struck og Karen Krogshøj.

Pressefoto Per Kristensen Trio

Per Kristensen Trio m. Maria Køhnke og Kresten Osgood.

 

Per Kristensen Trio. Musikcafeen juni 2023.

 

Pressemeddelelse

PER KRISTENSEN TRIO
med Maria Køhnke og Kresten Osgood

Per Kristensen i stærk opstilling


Per Kristensen Trio optræder med Pers sange på dansk, akkompagneret af Maria Køhnke på harmonium og sang og Kresten Osgood på klaver og sang. Det socialrealistiske tema Per er kendt for står ikke alene. Autobiografiske, psyrealistiske og samfunds-beskrivende tekster leveres i poetiske og humoristiske glimt.


Tilbage i 1995 var en af de mere usædvanlige danske plader debutudspillet fra Per Kristensen Band. Titlen på albummet var ”Så er festen forbi”, og med stærke sange som Langtidsledig, Henne på fabrikken, Livet er en jammerdal og Skilsmissesangen gav de ny næring til den socialrealistiske sangskat, som dansk rock havde været så rig på i 1970’erne. 

Per Kristensen har siden skrevet mange andre gode sange, som han gerne spiller ved sine – desværre alt for få – hjertevarme og altid underholdende koncerter. 


Per Kristensen: sang og akustisk guitar

Maria Køhnke: Omnichord, harmonium, sang og kor

Kresten Osgood: klaver og sang



Biografi:


Per Kristensen, er sanger og komponist. Debuterede som sangskriver i 80´erne for Roland og Roerne med bl.a. Anders Roland og Mathilde Bondo samt for Horn I/S med Ivan Horn og Ole Prehn. Dannede i 1993, med Master Fatman, Aske Jacoby og Martin Kongstad, Per Kristensen Band. I 1995 udgav de på SONY Music det kritikerroste og Grammy-nominerede album “Så er festen forbi”. 

Per har siden udgivet flere singler, og er i øjeblikket ved at indspille nye sange til et kommende album, hvor flere af sangene vil blive fremført.


Maria Køhnke er sanger, producer og sangskriver. Har indspillet og turneret med et hav af danske og internationale artister såsom Niels Skousen, Swan Lee og Robyn. Hun har ligeledes udgivet to albums i eget navn og er pt på vej med et nyt.


Kresten Osgood er en dansk jazzmusiker. Han spiller trommer og har gjort det med adskillige internationalt berømte musikere i mange forskellige konstellationer, bl.a. Roscoe Mitchell, Paul Bley, Lee Scratch Perry, William Parker, John Tchicai, Dr. Yusef Lateef og mange andre. Udover trommesættet er han også kendt som hammond organist og rapper i gruppen Ikscheltaschel.

I de sidste 25 år har Kresten Osgood været centralt placeret i dansk musikliv. Han er blevet kaldt “det bedste der er sket i dansk jazz siden 80erne”, “Vildmanden i det danske jazz våbenskjold” og avisoverskriften i Information: “ Tendensen i dansk jazz hedder Osgood” er ikke til at tage fejl af.

Kresten har vundet adskillige priser, bl.a. en  Steppeulv som årets musiker, DJBFA hæderspris, Ben Webster Prisen, Leo Mathisen prisen, og Ken Gudman Prisen.



Anmeldelse af albummet Så er festen forbi

Sangene fremstår som vitterligt stærke rocksange på dansk. Man skal helt til Røde Mor, Skousen & Ingeman, Bifrost eller en tidlig Sebastian for at finde en så stor sproglig naivitet det er sangenes styrke og et vigtigt diskussionsoplæg når dansk rocks standard skal behandles...". 

N.P, Jyllands-Posten.

onsdag den 20. marts 2024

Koncerter

2024

Lørdag d. 13. april 2024. kl. 20. Entré.

PER KRISTENSEN TRIO

Dobbeltkoncert med Dreamstruck

Frederiksberg Country Club

Smallegade 8

2000 Frederiksberg C.


2023


Onsdag d. 29. november 2023 kl. 20. Entré.

PER KRISTENSEN TRIO

Amager Records

Amagerbrogade 135, 

2300 København S.


Søndag d. 30. juli 2023 kl. 15. Fri entré.

PER KRISTENSEN & TS HØEG

Galleri Klejn

Storegade 1

3770 Allinge

Fredag d. 2. juni 2023 kl. 21. Entré.

PER KRISTENSEN TRIO

Dobbeltkoncert med Dreamstruck

Musikcafeen

Magstræde 14

1204 København K.

 

Onsdag d. 17. maj 2023 kl. 19. Entré

PER KRISTENSEN BAND

m. Kresten Osgood, Maria Køhnke, Jonas Struck, 

Rishi Sæther og Mathias Petri.

Loppen, Christiania

Loppens 50 års fødselsdagsfest

Vært Kresten Osgood


Søndag d. 19. februar 2023 kl. 15. Fri entré.

PER KRISTENSEN (Solo)

Salonen

Østerbrogade 222

2100 København Ø.


Lørdag d. 21. januar 2023 kl. 20. Entré.

PER KRISTENSEN TRIO

Christianhavns Bådudlejning

Overgaden Neden Vandet 29

1400 København K.

 

2022

Søndag d. 31. juli 2022 kl. 14. Fri entré.

Duo med TS Høeg.
Galleri Klejn, Allinge  

 

2020

Søndag d. 20. juli 2020 kl. 14. Fri entré.

Duo med TS Høeg.
Galleri Klejn, Allinge  


Lørdag d. 28. november 2020 kl. 20.

Med Kresten Osgood - Og Hvad Er Klokken.
Loppen, Christiania


2019

Lørdag 18.maj 2019 kl. 20.

Duo med Ida Wenøe.
Alice, København


Lørdag 13. juli 2019 kl. 16.

Duo med Ida Wenøe.
Gårdhaven i Huset, København 


Lørdag 13. juli 2019 kl. 18.

Med Kresten Osgood - Og Hvad Er Klokken.
Karens Minde Kulturhus, København


Søndag d. 30. juli 2019 kl. 14.00
Duo med TS Høeg.
Galleri Klejn, Allinge

Musik, lyd, billeder, tekster og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Alle rettigheder til indholdet forbehol...